Praktisk info og gode råd

Vejledninger

Tøj efterår/vinter

 

Det er meget væsentligt for børnene at de har godt tøj på – det øger glæden ved at være ude. Godt tøj er rart at tumle i og kan holde barnet varmt, når det er ude i mange timer uden at det bliver overophedet eller klam-kold af sved. Brug princippet Lag på lag.

 

Hermed et bud på hvad en god børnegarderobe bør indeholde i den kolde og våde tid. Tal også med andre forældre om deres erfaringer med tøjet.

 

–      fleece-sæt med jakke + bukser/ekstra tøj generelt

–      regnbukser

–      regnjakke

–      gummistøvler/termostøvler

–      tykke sokker (gerne 2 par, uld)

–      jakke

–      tyk trøje (gerne uld)

–      sko

–      flyverdragt (gerne 2) – evt. 2-delt.

–      uldundertøj

–      vanter (minimum 2 sæt)

–      hue (gerne elefanthue)

 

Gode råd

Dragter og (regn-)jakker skal være så rummelige at barnet kan have en sweater under og stadigvæk kunne bevæge sig. Den skal være så lang, at barnet uden besvær kan sætte sig ned og rejse sig op. Generelt er det sådan at jo færre elastikker og forstærkninger, der er på flyverdragten jo bedre er den at bevæge sig i.

 

Regnbukser og flyverdragter bør have støvleelastikker. Det sikrer at buksebenene ikke kravler op og slipper vand, mudder og sne ind på benene og i støvlerne.

 

Og så skal den være vandtæt – vi anbefaler 2 flyverdragter, så den ene kan tørre, mens den anden bruges. Tørring kan tage lang tid, da de færreste flyverdragter tåler tørring i varmeskab.

 

Mindst 2 par vanter. Tænk igen på at barnet skal kunne lege og samle ting med vanter på.

 

Gode vandtætte støvler. Termostøvler er rigtig gode i sjappet og mudret vejr. Til gengæld er de vanskelige at stå fast i når det er sne og frost. Støvlen skal sidde passende fast på foden, så den er rar at løbe og gå langt i. En uldsok i støvlen hjælper med at holde varmen og sikrer samtidig at støvlen sidder fast.

 

Godt tøj kan så vidt muligt tages af og på af børnene uden voksenhjælp. Selvhjulpethed styrker selvværdet og selvtilliden – og så hjælper det os voksne. Det er en god ide at tage børnene med ud og købe støvler og flyverdragt. Nogle typer lynlåse driller mere end andre. Lad dem prøve selv at tage støvler og dragt på.

 

Vi forventer ikke rent tøj hver morgen. I den våde tid bliver vi meget plørede – men det tørrer og det værste kan børstes af. Godt overtøj har desuden sjældent godt af at blive vasket for ofte (imprægnering mm.).

 

Undgå gerne                    Brug i stedet

Cowboybukser               joggingbukser

Bælte                            elastik

Strømpebukser              strømper og gamacher

Halstørklæder                halsedisse + hue eller elefanthue

Snore i tøjet                  elastik

Snørebånd                    velcro eller sko/støvle-typer uden snørebånd

 

 

SÆT NAVN I ALT TØJ!

 

 

Er du i tvivl, så prøv at forestille dig følgende situationer:

  • Du har lige spist og skal kravle over en stor træstamme (så er det rart at intet strammer)
  • Du skal tisse LIGE NU (så er det rart at kunne det meste selv)
  • Dine sokker er blevet våde og skal skiftes (så kræver skift af strømpebukser at du tager alt dit tøj af og på igen)
  • Du skal hjælpe 10 børn tøj og støvler af på et begrænset gulvareal (så er våde snørebånd med jord og sne i hullerne tidskrævende)
  • 30 børn har lige taget tøj af i garderoben. Ikke alle har fået samlet deres ”stumper” sammen: 4 forskellige vanter, 5 par støvler, 2 umage sokker, 3 jakker, 2 trøjer og et par regnbukser ligger tilbage på gulvet. (Det er svært at hjælpe børnene med at rydde op, hvis man ikke ved, hvem man skal hjælpe).

 

Sygdomsfolder – retningslinjer

 

Syge børn hører ikke hjemme i daginstitutionen. De får ikke det optimale udbytte af dagen, og vi har ikke ressourcer til at give barnet den ekstra pleje om omsorg, et sygt barn har krav på.

 

Denne folder indeholder opdaterede retningslinjer(sundhedsstyrrelsen.dk) omkring syge børn.

Folderen er udarbejdet af Gemsevejens Børnehus og godkendt af forældrebestyrelsen.

 

Udgangspunktet er, at alle børn er velkomne i Børnehuset, når de kan deltage i de daglige aktiviteter, inde såvel som ude. Barnet må naturligvis ikke udgøre en smittefare for de andre børn, og barnet skal være feberfri.

 

Hvis et barn kommer i institutionen uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft – større risiko og at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom, samtidig med at det uden at være helt raskt udgør en smittefare for de øvrige børn og voksne.

Det er vigtigt, at I fortæller os, når barnet er i behandling for et eller andet, så vi kan sætte opslag op i børnehuset.

 

Hjemsendelse:

Vi sender børn hjem, når vi vurderer (vi rådfører os altid personalet imellem), at barnet er for sygt/dårlig til at være i børnehuset. Barnet kan være utilpas, pjevset, ikke vil noget eller er svær at trøste.

 

Der kan være stor forskel på, hvordan barnet reagerer på at være her med mange børn og støj, og på hvordan det reagerer hjemme i mere trygge rammer og ro. Som udgangspunkt ringer vi altid når vi er i tvivl, og vi ringer hellere en gang for meget end en gang for lidt.

 

Vi ringer også ved ”større uheld”, så I kan få en snak med personalet fra stuen om, hvad der er sket. (fx en stor bule i panden, to børn der har klippet sig i håret …)

 

Ved lidt større uheld ringer vi og aftaler nærmere om evt. læge eller skadestuebesøg.

 

Ved store uheld ringer vi naturligvis 112 og kontakter Jer hurtigst muligt.

 

Feber: Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsomme sygdomme. Et barn har feber hvis temperaturen er 38,0 eller højere. Nogle sygdomstegn kan bl.a. være at barnet er; sløvt, fraværende, huden virker kølig, bleg eller blåligt eller hvis barnet græder vedvarende og utrøsteligt. Bliver barnet hjemsendt af børnehuset med feber, skal man holde barnet hjemme dagen efter. Mangel på søvn påvirker ikke stigning af feber.

 

Skoldkopper: Smitte overføres med luftvejssekret eller væske fra blærerne via hænder, genstande eller ved at dråber, der hostes eller nyses ud i luften. De tørrede sårskorper smitter ikke. Sygdommen er meget smitsom, og plejer at være overstået efter en uge. Blærerne skal være tørret ind, og der må ikke være kommet nye blære i to døgn. Så længe der er friske blære, er der stor risiko for infektion.

 

Bakterielle betingede sygdomme (fx lungebetændelse, halsbetændelse, mellemørebetændelse mm):

Barnet kan komme, når det er i behandling med antibiotika og i øvrigt kan følge hverdagen uden generende symptomer, specielt synkebesvær, smerter og ubehag.

 

Falsk strubehoste: smitter via dråbeinfektion og er meget smitsom. Barnet må først komme, når det er symptomfrit. Ved alm. tør hoste (sælhoste), kan barnet komme, når det kan følge hverdagen uden genere.

 

Øjenbetændelse (virus):

Barnet kan komme, når det ikke er besværet af symptomerne (bla. lysskyhed, lamper, udeliv, vind og vejr)

 

Øjenbetændelse (bakteriel):

Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen, hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd, tydelig lysskyhed og påvirket almentilstand. Barnet skal have været i behandling mindst 2 døgn og symptomerne skal være forsvundet før det igen kan modtages i børnehuset.

 

(lægen kan konstatere om det er det ene eller andet)

 

Børnesår: Sårene skal være helede, og skorperne faldet af.

 

Maveinfektion: Barnet skal være uden opkast og/eller diarre. Barnet skal have holdt minimum 2 måltider i sig og haft normal afføring mindst 2 gange hjemme, inden de kan modtages.

 

Når vi har mange med maveproblemer i Børnehuset, henstiller vi til at barnet minimum har haft normal afføring i et døgn og gerne bliver hjemme i 2 dage.

 

Lus og ringorm: Barnet kan modtages, når det er i behandling.

 

Børneorm: Barnet kan modtages, når det er i behandling.

 

Medicin: Der gives IKKE medicin i børnehuset.

 

Børn med kroniske lidelser (fx astma), kan medbringe en lægeerklæring og personalet vurderer om evt. medicin kan gives i børnehuset).

 

Udarbejdet af Gemsevejens Børnehus januar 2016, revideret marts 2019

 

Med venlig hilsen

Ledelse, medarbejdere og Forældrebestyrelsen.

 

Selvom disse regler lyder ret simple, kan det være svært at omsætte i praksis. Vi ved at forældrene ofte står i et dilemma, mellem at blive hjemme hos deres syge barn eller aflevere det i institutionen, for selv at gå på arbejde. Det kan give anledning til ubehagelige konflikter mellem personale og forældre. Som personale er det vigtigt at håndhæve sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at forældrene bør respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/udgør smittefare når personalet kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem.

 

Den gode aflevering

 

Kære forældre

Vi ved, at det kan være svært at aflevere sit barn. Vi har i personalegrupperne i TitiBo-gruppen diskuteret, hvordan vi kan hjælpe til den bedste aflevering. Derfor denne lille vejledning. Hvert barn oplever afleveringen forskelligt. Dagene opleves heller ikke ens og det kan eksempelvis være sværere at sige farvel, hvis man har sovet dårligt om natten. Vi synes alligevel, at vores erfaringer peger på nogle få generelle råd, som kan gøre det lettere både for jer forældre og for børnene.

 

 

  • Lov ikke barnet at nu skal vi op til en bestemt voksen eller et bestemt barn.

Både voksne og børn holder fri, ferier, er syge eller kommer på forskellige tidspunkter, så det er ikke sikkert at de foretrukne børn eller voksne lige er til stede, når I kommer.

 

 

  • Du skal styre afleveringen.

Det er vigtigt at vedkende sig at det er dig som voksen, der har valgt at aflevere dit barn – det er ikke barnet, der har valgt at skulle væk fra dig. Derfor er det også dig, der skal styre situationen under afleveringen. Prøv at huske, at du giver dit barn nye muligheder og oplevelser.

 

 

  • Giv ikke barnet for mange valg

Det giver barnet sikkerhed og tryghed, når den voksne bestemmer i situationen. Fortæl gerne, hvad du vil have barnet selv gør, men prøv at undgå at formulere det som et valg. Eks: ”Kan du nu hænge din jakke op” og ikke ”Vil du selv hænge din jakke op?”

 

 

  • Aftal med personalet, hvem der tager sig af dit barn, når du går.

Vi vil gerne hjælpe barnet med at komme ind i de lege, der er i gang. Det er dit og personalets valg, hvem der tager sig af barnet, når du går – ikke barnets valg. De fleste børn kender de voksne fra de andre grupper fra samværet i løbet af dagen og ugerne, og kan godt klare at blive afleveret til en anden end lige en voksen fra sin egen stue.

 

 

  • Fortæl os, hvis du har travlt.

Normalt vil vi respektere det samvær du og dit barn har, når du afleverer. Vi træder derfor også først til, når du eller dit barn tydeligt signalerer eller klart siger til, at I ønsker det. Vi har oftest opmærksomheden rettet mod en aktivitet med andre børn. Det er derfor en god ide, at melde klart ud til personalet, hvis du har travlt og har brug for en hjælpende hånd hurtigere i processen end normalt.

 

 

  • Gå, når du har sagt at nu går du.

Når du har bestemt dig til at gå, så fortæl til barnet, at nu går du – og GÅ så – uanset protesterne. Det gør ikke en adskillelse lettere at den bliver trukket ud. Det er vores erfaring, at selvom et barn græder, når Mor eller Far går, så går der yderst sjældent mere end 5 minutter før dagen med vennerne er i gang.

 

 

  • skriv os, hvis du er usikker på hvordan dit barn har det.

Vi forstår godt, at det også kan være svært for dig at aflevere dit barn. Du er derfor altid velkommen til at sms  til os og høre hvordan det går – også selvom du lige er gået.

 

Ha’ en god dag!

Den gode modtagelse

 

Ved den gode modtagelse forstår vi en modtagelse med barnet i centrum. Når barnet ankommer skal han/hun føle sig velkommen og tryg ved situationen. Vi har derfor formuleret nogle krav vi vil stille til os selv som medarbejdere.

 

 

  • Vi hilser på barnet – helst med navns nævnelse

Målet er at børnene føler sig trygge ved modtagelsen og at de føler sig sikre på at der vil være en voksne til at passe på dem, og hjælpe dem i gang med dagen også når Far eller Mor er gået. Derfor hilser vi på barnet så vidt muligt med navns nævnelse.

 

 

  • Vi tager imod beskeder og klarer kortere samtaler om barnet.

Det er vigtigt, at forældrene kan give os besked, hvis barnet kommer med særlige oplevelser eller eksempelvis har sovet dårligt siden sidst, så vi evt. kan tage hensyn til dette eller bedre forstår barnets måske anderledes reaktioner i løbet af dagen. Vi vil derfor altid forsøge at få tid til en kortere snak om spørgsmål, der presser sig på. Har forældrene behov for lidt længere snak, så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi kan være mere uforstyrret. Vi har ikke altid tid til hyggesnak, da vi skal være opmærksomme på både de børn der kommer og de der er ankommet.

 

 

  • Vi tager ansvar, når Mor eller Far går

Det er de voksne omkring barnet (og ikke barnet selv), der skal tage ansvaret for modtagelsen. Vi respekterer det samvær forældrene skaber med barnet under afleveringen og træder først til, når de går eller tydeligt signalerer, at de har brug for en hjælpende hånd. Så snart Mor eller Far har sagt farvel træder vi til. Vi fortæller barnet, at vi hat set ham/hende f.eks. ved at spørge ind til noget, som viser barnet, at man husker ham/hende fra i går.

 

 

  • Vinke-hjælp af og til

Målet er at børnene selv kan klare at sige farvel, men vi hjælper dem selvfølgelig gerne indledningsvis. Den gode modtagelse betyder også, at vi giver os tid til de børn, vi har modtaget og eventuelt sætter aktiviteter i gang. Vi kan derfor ikke love, at vi kan deltage i et hvilket som helst vinke-ritual hver dag.

 

 

  • Vi tager barnet alvorligt

Den gode modtagelse betyder, at vi tager barnet alvorligt. Når barnet siger at han/hun er ked af at Far eller Mor går, så svarer vi, at det kan vi godt forstå, men derfor skal de jo gå alligevel. Det er aldrig pjat eller skaberi at barnet græder, men kan meget vel være en protest over at skulle skilles fra Mor eller Far. Det er meget sjældent fordi barnet er ked af at være i børnehuset.

 

 

  • Vi hjælper forældre til at blive trygge

Forældre skal føle sig trygge ved at overlade deres børn til os. De er derfor altid velkommen til at ringe og høre, hvordan det går – også selvom de lige er gået ud af døren.