Forældrene siger

 

Forældretilfredsheden bliver undersøgt en gang om året, I 2018 var den på hele 9,8.  Det er flot 🙂 Forældretilfredshedsundersøgelsen kan ses her.

 

Forældrene siger om os:

 

Kære jer

I anledning af jeres personalemøde og Copenhagen Pride Week… TUSIND TAK fordi I hver dag er regnbuer i vores børnes vores liv- de voksnes også- I spreder glæde, farve  tryghed hver dag! TAK

Kærlig hilsen Hannibals far  mor (august 2019)

Kære krudthus

Det er med stor sørgmodighed, at vores børn nu skal forlade Krudthus, men samtidig også med stolthed over de børn de er blevet til. Det kan vi bl.a. takke jeres indsats for:

 

  • Den varme og åbenhed vi altid – både børn som forældre – er blevet mødt med i Krudthus
  • Den enorme respekt I altid har udvist for vores børn og deres individer
  • De muligheder I altid har set i børnene og videreudviklet hos dem
  • Det venskab I har skabt for dem
  • Den kreativitet I har fået frem i dem
  • Den respekt for naturen I har lært dem
  • Deres evne til at ru,,e alle og udvise empati for andre
  • Deres evne til at stå på egne ben

 

Sådan kunne vi blive ved og ved og ved.

I kan være stolte over det I har skabt herude i Krudthus. Vi vil savne vores børns og vores hverdag sammen med jer. Tusinde tak!

Villads, Emilie, Martha, Vibeke, Elinor, Frederik, Viktor og familier (marts 2019)

 

Tak for 2,5 dejlige år i fantastiske Krudthus. Vi vil anbefale det til alle og kan virkelig sige fra hjertet, at I har holdt jeres indledningsvise løfte fra indskrivning om at give Silje en fantastisk og dejlig børnehavetid med fokus på det gode børneliv. Jeres værdier er så tydelige i hverdagen og personalet helt unikt. KH Siljes familie – Mikkel og Rikke (april 2018)

 

 

Tak for en rigtig dejlig tid – det var det helt rigtige valg for os man for jo ikke en bedre børnehave 🙂 

Birgitte, mor til Emma (januar 2018)

 

 

Sikke en fantastisk tid og nogle fantastiske oplevelser, venskaber og voksne vores datter har haft. TAK for det!

Emil, far til Laura (maj 2017)

 

Vi har bare været så super glade for at gå i Krudthus. Det har været fantastisk og vi nyder at høre Valdemar fortælle om de mange oplevelser han har fået.

Det har været guld værd og vi kan kun give de bedste anbefalinger.

Tusind tak

Ida, mor til Valdemar (april 2017)

 

Efter tre helt igennem fantastiske år i Krudthus, er det blevet tid til at udmelde Mads Wulff-Dalsgaard den 31. maj, således at han kan starte i skole den 1. juni.
Vi kommer til at savne det fantastiske Krudthus med alt hvad det indeholder.
Kristine, mor til Mads (marts 2017)

 

’…….Felix glæder sig så meget til at komme til ’Gamle børns dag’ på mandag. Jeg tænker ofte på Krudthus med taknemmelighed, jeg er sikker på, at både Felix og jeg har fået kompetencer henh. som barn og forældre, vi ikke kunne have fået andre steder.

Felix taler ofte om Krudthus, om ting han lærte i Krudthus fx at Martin lærte ham at tage regnjakken på, om at han hjalp Christian til cykelugen, om skovskolen i Krudthus, hvor de fik the, da de lærte om bogstavet T. Han sidder ofte med kassen med træ ting (bl.a. fine gaver fra Christian), sandpapir, snitte knive mm. Jeg tænker, at jeg har opnået kompetencer fra Krudthus, når jeg arrangerer ’Efterårshygge’ i skoven med bål, snobrød, kom og lav-æblemost, når jeg med andre forældre arrangerer, at drengene skal på Eghjorten osv. Det er nemt at gøre, for jeg har fået så meget inspiration fra Jer, og jeg tænker på, hvordan jeg oplevede Jer overfor de forskellige børn og forældre.

En børnehavetid, med de værdier og fokus I har, er guld værd!’…….

Udpluk fra brev fra Mette (Felix mor) oktober 2017

Det er den bedste tid i mit liv’

Esben, 8 år og hans mor har været på besøg (juni 2016)

 

Vi siger tusind tak for 3 fantastiske år, hvor vi alle har nydt at være en del af Krudthus’ hverdag’. Silvia har været meget glad for livet i skoven. I har formået at introducere skovens mange små rum og give hende en følelse af at have en ganske særlig tilknytning til skoven som nærområde. Skoven har været en rigtig god ramme for at etablere nære venskaber. Da Silvia startede i marts 2013 var det i sne og hård frost. Vi forældre var bekymrede for om hun kunne holde varmen? Hvordan med middagsluren? for ikke at tale om hvordan I ville lære en 3-årig at tisse i skoven i flyverdragt. Alt gik jo som bekendt rigtig godt. Silvia har lært rigtig meget i skoven, som hun har glæde af alle steder, hun færdes. Hverdagen i Krudthus har inspireret Silvia til at skabe hvad som helst ud af hvad som helst. Både grovmotorisk med diverse redskaber og ned i helt fine små detaljer. Vores forventninger til det gode børneliv er blevet mødt af engagerede, lyttende og meget imødekommende medarbejdere – tusind tak til jer alle. Efter 3 år i krudthus er vi ikke i tvivl om at børnene er skoleparate, men mere i tvivl om skolen er parat til at tage over, hvor Krudthus slipper…. For os har Krudthus givet Silvia den børnehave tid, vi overhovedet kunne ønske for vores datter.

Kærlig hilsen Silvia og hendes forældre Jesper og Gitte (april 2016)