Natur

 

Vi er i naturen hver eneste dag– vi satser på at forstå den og også at passe på den. Vi lærer nyt hver eneste dag vi befinder os ude.Hvordan vinden lyder når vi er inde i skoven og helt anderledes når vi er ude på de åbne vidder. Vi følger naturens gang i skoven og i haven lige fra at se de første anemoner til at se partering af hjort og fasaner.

Naturoplevelsern og udeliv er vigtigt for alle børn og udviklende både for kreativitet, sundhed og bevægelsesglæde. Samtidig er uderummet et super sted til at pirre børnenes nysgerrighed og giver rig lejlighed til fordybelser og eksperimenteren og fællesskaber.

Bæredygtighed  i børnehøjde  betyder at vi giver børnene en fornemmelse for at  ikke kun vi  – her og nu – men også de som kommer til senere, kan trække ren luft ind i lungerne, at havet stadig er fyldt med levende fisk og skoven med hindbær og nødder som kan spises.

Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab .Science giver børnene erfaring og viden om naturvidenskabelige begreber og metoder via konkrete, sanselige aktiviteter og oplevelser ud fra en legende og eksperimenterende tilgang.

Når vi arbejder med natur og science følger vi børnenes nysgerrighed og lader dem undersøge og eksperimentere sammen med os.

For mere læs Hvorfor skovbørnehave

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et skønt lille naturdigt:

Jeg er noget!

Lykken er at gå og vade
op til knæerne i blade.
Gå på bare, sorte fødder
og så nye gulerødder.
Glæder er at se hvordan at
solens gnister rammer vandet.
Se! De hede luftlag dirrer
der hvor havens guldsmed svirrer.
Sneen dale ned i totter –
er der noget der er flotter’?
Åhr – min tykke snemand vælter!
Det er fordi hans mave smelter.

Jord der lugter, sol i gården,
fuglesang – nu starter våren.
Giv dit barn natur som gave
førend det har lært at stave.
Lyse, sjove barndomsminder
er en skat der aldrig svinder.
Fik du gode barndomsstunder,
går du aldrig rigtig under.
Barnet, som er glad og kåd,
si’r som voksen: Jeg er noget. (Ole, Børnegården Katholt)