Compassion
Hvordan vi arbejder med robusthed og compassion
Vi har samlet en række praksiseksemler som inspiration til, hvordan I kan udforske vigtigheden af at styrke medfølelse og empati hos børn.
Kærlig venlighed
Hvorfor
Børnene kan lære at være opmærksomme på deres kammerater og tage etisk ansvar – og ikke bare kalde på en voksen. Samtidig er glæden ved at hjælpe og give en kammerat kram og trøst for derefter at modtage et smil herfor meget stor. Vi hjælper således børnene til at opdage, hvad de selv kan og til at udvise compassion. Kærlig venlighed kan vi give os selv, vores venner, men også dem vi ikke kender. Vi kan også give kærlig venlighed til dyrene og naturen.
​
Hvad gør vi
En stue lavede julepynt til de andre stuer, der er malet guld sten, som gemmes i sandkassen for at glæde dem, som finder dem, vi plukker mælkebøtter til kaninerne, vi samler skrald, vi hjælper naturen, vi hilser og smiler til dem, vi møder på vores tur, vi spørger, om du har brug for et kram (hvis du er mut eller ked af det), vi går Lucia optog på stuerne, de ældste børn laver halloween og inviterer de andre stuer på besøg. Vi spørger, om du har brug for en hjælpehånd, ven eller hjælpeord.
Vi italesætter, når vi møder kærlig venlighed i hverdagen, og når børn og voksne gør noget rart og betænksomt for hinanden. Eller hvis et barn gør noget rart for sig selv.
​
Dyrepasning er en tydelig måde at give andre levende væsner kærlig venlighed på.
Aktiv omsorg
Hvorfor
Det skal være rart og meningsfuldt at være i fællesskabet. Vi ønsker at børnene skærper deres opmærksomhed på hinanden.
​
Hvad gør vi
Vi har førstehjælpere.
​
Én førstehjælper er det barn, der viser omsorg for et andet barn, der har brug for hjælp og er ked af det. Vi ser og hører børn, som omsorgsfuldt spørger, slog du dig? kan jeg hjælpe? og puster og spørger, er du okay? eller, vil du have et kram?
Compassiontræet ( se billede)
Børnene får et blad for at gøre en god ting for naturen, et hjerte for at gøre en god ting for en ven og en sol, hvis de har følt glæden ved deres gerning.
På denne måde skærpes børnenes opmærksomhed på alt det gode, de gør for hinanden og naturen- og opdage at de selv bliver glade, når de gør noget godt for en anden person eller naturen.
Ligeværdigt nærvær
Hvorfor
Det skal være rart at være i fællesskabet. Børnene skal udfordres i relationer og opleve, at alle bidrager på deres måde til fællesskabet.
​
Hvad gør vi
Vi har hjælpevenner på tværs af grupper. De ældste børn går i vuggestuen og hjælper de mindre børn. I samværet med mindre børn oplever børnene, at de kan bidrage til at skabe meningsfulde fællesskaber for andre.
Børnenes medbestemmelse vægtes, når børnene f.eks. er med til at bestemme, hvor turen skal gå hen, hvad samlingen skal indeholde, om de må lege i haven eller inden for, eller om vi sammen skal finde krible-krable dyr eller lege en leg.
Ro
Hvorfor
Vi synes, det er vigtigt at kunne finde den indre ro og holde pauser fra alle de mange indtryk, børnene får i løbet af en dag. Aktivt sænker vi hastigheden.
​
Hvad gør vi
Vi har indrettet ”roligheder” som er områder, hvor børnene kan sidde eller ligge og slappe af. Eller se på noget smukt fx malede sten med compassion ord på, en kunstig pejs, flasker med farvet væske og andet.
Lige inden vi spiser er vi stille og/eller vi tager vi hinanden i hånden og giver et venskabsklem.
Der er afslapningsstunder hvor alle kan ligge ned og lytte til historie eller blid musik.
Vi fassiliterer ”legerum” både inde og ude med mulighed for fordybelse.
Trivsel
Hvorfor
Vi sætter fokus på livsglæde.
Livsglæde betyder et godt liv og mulighed for at dele ud af sin glæde.
Børn trives bedre, når de bliver i stand til at regulere deres følelser. Alle følelser er velkomne, men det hjælper både barnet og omgivelserne, hvis barnet er i stand til at regulere sine følelser inden for en komfortzone og ikke ”bringes ud af fatning”.
​
Hvad gør vi
Vi præsenterer børnene for strategier til at regulere deres følelser, når livet er lidt svært og følelserne er store. Det kan være at tage en dyb vejrtrækning, tælle til 10, drikke en tår vand, kramme et tøjdyr eller tænke på noget dejligt.
Vi læser bøger om følelser med masser af gode forklaringer og eksempler på, hvad børnene kan gøre, når f.eks. tristheden eller glæden kommer på besøg.
Vi laver teater, hvor små hverdagskonflikter og følelser er omdrejningspunktet.
Mod
Hvorfor
At bevæge sig lidt ud af komfortzonen og opleve, at man kan klare det, styrker børnenes selvværd og selvtillid.
​
Hvad gør vi
Vi hjælper børn til at prøve nyt og støtter det igennem nye udfordringer. Vi tilpasser udfordringer.
Vennebanen er en motorik bane med fysiske udfordringer, hvor man kan hjælpe hinanden igennem. Banen er italesat som et sted, de klarer sammen. Børnene oplever, at de kan og tør, når de hjælper hinanden.
Vi holder Halloween hvor der eksperimenteres med uhygge.
Lykkeamulet: alle barn kan hente en lykkeamulet som giver dem mod og styrke.
Tilgivelse
Hvorfor
Børnene får bedre redskaber til at indgå i fællesskaber, når de lærer at give slip på irritationer og frustrationer. De lærer at acceptere fejl både hos sig selv og andre.
​
Hvad gør vi
Pyt gris: en plastic gris som børnene kan gå ind og trykke på og tage nogle ”pytter” med i lommen. Vi hjælper børnene med at foreslå, hvornår de kan bruge eller hente et ”pyt”.
Pyt balje: Her har man mulighed for at smide en ærgrelse ned i form af en lille (eller stor) sten. Når brønden er fyldt med sten, samles de sammen, males med guld og lægges ud i bede eller sandkasser som ”lykke” sten.
